Servicetekniker til eftersyn af kraner og løfteudstyr på Sjælland

servicetekniker på sjælland

Vil du være en del af en meget spændende virksomhed, der ser et vækstpotentiale på Sjælland, så er vi på udkig efter én eller to serviceteknikere.

Som servicetekniker hos JLM teknik får du et selvstændigt job med frihed under ansvar, hvor du får din egen kundekreds, som du primært selv koordinerer eftersyn og reparationer med.

Dit arbejdsområde dækker hele Sjælland, men størsteparten af arbejdsopgaverne er i øjeblikket omkring hovedstadsområdet. I forhold til dine kompetencer, vil vi sørge for en grundig og tryg oplæringsperiode sammen med en erfaren kollega.

Arbejdsopgaver:
– Udførelse af lovpligtige eftersyn på industri kraner og løfteudstyr.
– Service og vedligehold af kraner og løfteudstyr.
– Deltagelse i montage af aluminiumskraner.

Om dig:
Du har en faglig baggrund som mekaniker, automatikmekaniker, kranmontør, reparatør, eller anden relevant uddannelse eller måske har du den relevante erfaring som udekørende tekniker.

Der arbejdes med eftersyn, fejlfinding og reparation på løfteudstyr og mindre industrikraner.

Det er vigtigt, at du er udadvendt og glad for kundekontakt, kan arbejde selvstændigt og håndtere frihed under ansvar.

Du skal have kørekort og gerne truckkort.

I forbindelse med registrering af timeforbrug og materialer, samt efterfølgende dokumentation, vil der i forbindelse med jobbet være nødvendigt at kunne bruge en PC.

Jobbet kræver almindelig god fysisk form og at du kan arbejde fra lift.

Det tilbyder vi:
– Et selvstændigt job med frihed under ansvar, hvor der kan køres ud fra hjemmet eller fra vores lokation i Greve.

– Fuldt udstyret servicebil med reservedele og værktøj.

– Nyt værksted og lager i Greve med kran dækning og truck. Kontor og toiletfaciliteter.

– Onboarding periode sammen med en kollega, med stor erfaring i oplæring og videndeling.

– Under arbejdsopgaver vil der altid være muligt at få support og støtte, via opkald.

– Gode og dygtige kollegaer.

– Telefon og PC.

– Pension og Sundhedsforsikring.

– God løn efter kvalifikationer og ordnede forhold.

Ansættelse snarest muligt men vi venter gerne på den rette.

Om JLM teknik ApS:
JLM teknik har eksisteret i mere end 25 år og fremstiller løfteåg og aluminiumskraner. Vi yder service på disse anlæg og har afdelinger i Hobro og Greve – begge med eget værksted og lager.

Du kan læse mere om JLM teknik ApS her: https://jlmteknik.dk/om-jlm-teknik/

Hvis du har interesse i stillingen, bedes du sende en kortfattet ansøgning med cv til serviceleder Anders Jensen på mail: aj@jlmteknik.dk
Har du yderligere spørgsmål omkring stillingen, er du mere end velkommen til at kontakte Anders på telefon 2333 4350.

Vi holder samtaler løbende og melder tilbage, så hurtigt vi kan.

Skal din virksomhed bruge en ny kran?

Vi har gjort det lettere for dig, at få et tilbud på en kran: Når du har udfyldt formularen, så kontakter vi dig med et skræddersyet tilbud.

krantyper