Valg af vakuumløfter.
Når du skal vælge hvilken type vakuumløfter du skal have, kan du trygt stole på JLM teknik. Vi har den viden der skal til, for at sikre dig det rigtige valg.
I princippet findes der i vores program 3 modeller, der i grove træk er:
Alpha: Vakuumløfteren til sække eller de lidt større og tungere opgaver. Alt afhængig af konfiguration løfter denne model fra 20 til 300 kg.
My: Er næsten en kopi af Alpha, men til de lette løft og den lille hånd. Denne løfter op til 80 kg.
Tau: Vakuumløftren med pistolgreb. En vakuumløfter med mulighed for meget høj hastighed. Denne kan løfte op til 65 kg.
JLM modeller vakuumløftere
Alpha og My katalog
Se eller download vores katalog
Mangler du mere information omkring vores vakuumløftere Alpha og My, så kan du se eller downloade vores katalog.
Her finder du informationer som bl.a.:
- Specifikationer
- TIlbehør og reservedele
- Støj tabeller
- Retningslinjer
- og meget mere...
Vi hjælper dig i den rigtige retning.
En vakuumløfter er suveræn til løft af sække, papkasser, træplader, plastkasser, ja, de fleste type af produkter. Der hvor vakuumløfteren slår alle andre produkter, er ved løft af porøse materialer, eller med andre ord, hvor man suger igennem materialet. Det kan f.eks. være papkasser, træplader og beton. Skulle uheldet være ude og energitilførslen bliver afbrudt, og der hænger et emne i sugekoppen, vil løfteslangen langsomt og sikkert sænke emnet ned mod et underlag, og først herefter vil sugekoppen slippe emnet. Din sikkerhed for, at du ikke kommer til skade og at emnet ikke beskadiges.
En vakuumløfter er noget af det mest sikre at løfte med. Den er konstrueret til, at hvis emnet er for tungt kan den ikke løfte det op. Med en vakuumløfter oplever du at emnet bliver “vægtløst”, og det er legende let at løfte og flytte rundt med forskellige emner.
Vakuumløfteren har også den fordel, at det er operatøren der bestemmer hastigheden på løftet. Hos JLM teknik har vi vakuumløftere, der kan anvendes hvor der ønskes højfrekvens i løftet, men vi har også vakuumløftere hvor der kræves præcision og omhyggelighed. Vi hjælper dig sikkert igennem til valg af den rigtige løsning.
Til vores vakuumløftere, er der et meget omfattende program af tilbehør og konfigurationsmuligheder der gør, at man ikke begrænses, og er det ikke nok, har JLM teknik muligheden for i vores udviklingsafdeling, at tilpasse en løsning specielt til jer.
Har du aldrig prøvet at arbejde med en vakuumløfter eller er du i tvivl, om vi kan løfte dit produkt, så er du meget velkommen til at besøge vores showroom, hvor alle vores vakuumløftere står klar. Her kan vi i sikre omgivelser, teste og gøre dig tryg i brugen af vakuumløfter. Det er også din sikkerhed for valg af den rigtige løsning til netop dit behov.